Databeskyttelsesloven foreslås ændret på fire punkter gældende fra 1. januar 2024:
- Sociale medier: Børn må først bruge TikTok, Snapchat osv., når de er fyldt 15 år. I dag skal de være fyldt 13 år. Læs mere herom nedenfor.
- Direkte markedsføring: Hidtil har en virksomhed uden samtykke haft adgang til at dele kundeoplysninger med andre virksomheder. Adgangen hertil forudsatte dog, at der alene deltes generelle kundeoplysninger, der dannede grundlag for inddeling i kundekategorier. Denne adgang ophæves nu. Grundlaget for aktiviteten skal herefter findes i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f.
- De registreredes rettigheder: Procesbevillingsnævnet undtages fra oplysningspligten og indsigtsretten i sager vedrørende appeltilladelse på samme måde som domstolene er i dag.
- De registreredes rettigheder: Retten til indsigt finder ikke anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter, der er sendt til ombudsmanden fra myndigheder mv.
Børn og de sociale medier
Lovforslagets baggrund: Den daværende regering nedsatte den 29. juni 2022 en ekspertgruppe om tech-giganter, som har til formål at understøtte regeringens arbejde med at håndtere problemstillinger, som er forbundet med tech-gigant-dagsordenen i et nationalt og internationalt perspektiv.
Ekspertgruppen anbefaler som et blandt flere tiltag i forhold til beskyttelse af børn og unge på internettet, at aldersgrænsen for et barns samtykke i forbindelse med sociale medier hæves fra 13 til 16 år.
Ekspertgruppen lægger vægt på, at en stadig større del af børns og unges liv foregår online, og henviser i den sammenhæng til, at flere danske undersøgelser viser, at fysisk samvær blandt 11-15-årige har været markant faldende gennem de sidste 30 år, mens online kontakt er steget. Ekspertgruppen lægger endvidere vægt på, at visse former for indhold på internettet kan være både ulovligt og direkte skadeligt for børn, hvilket kan have konsekvenser for både trivsel, ensomhed, kropsopfattelse, identitets- og kulturdannelse mv.
I forbindelse med fastsættelse af den hidtidige aldersgrænse på 13 år blev der bl.a. lagt vægt på, at børn i Danmark i høj grad er medievante, at adgang til information via søgemaskiner og deltagelse i online aktiviteter har stor samfundsmæssig og social betydning for børn og unge, og at aktiviteter i denne sammenhæng er med til at skabe og fastholde kontakt med kammerater, ligesom børn og unge får mulighed for at deltage i forskellige diskussionsfora, søge information til skolearbejde, spille spil, se film og lytte til musik. Der blev derudover lagt vægt på, at en høj aldersgrænse for, hvornår et barn gyldigt kan give samtykke til behandling af personoplysninger, kan føre til, at børn og unge udelukkes fra informationssamfundstjenester, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke vil give samtykke, ligesom det blev påpeget, at en høj aldersgrænse eventuelt vil kunne medføre, at børn og unge ved brug af informationssamfundstjenester vil ud[1]give sig for at være ældre, end de rent faktisk er
I lyset af udviklingen er det Justitsministeriets vurdering, at en aldersgrænse på 15 år vil harmonere bedst med de øvrige aldersgrænser, der gælder i Danmark, herunder bl.a. henset til at aldersgrænsen for samtykke til behandling i sundhedsvæsenet samt den kriminelle og seksuelle lavalder er på 15 år.
I visse tilfælde er samtykke fra forældremyndighedsindehaveren dog fortsat ikke nødvendig. Det følger således af præambelbetragtning nr. 38 i databeskyttelsesforordningen, at samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden ikke er nødvendigt, når det drejer sig om forebyggende eller rådgivende tjenester,
der tilbydes direkte til et barn. I en dansk kontekst kunne det f.eks. dreje sig om BørneTelefonen.
Overvejelser: Børns adgang til sociale medier skal vurderes på baggrund af en afvejning mellem modsatrettede hensyn. På den ene side står hensynet til deltagelse og på den anden side står hensynet til beskyttelse. På få år er vi som samfund blevet en smule mere bevidste om de uhensigtsmæssige sider ved de sociale medier. De anses nu tiltagende for at være farlige – især for børn og unge. Der er dog tale om en generel tendens, der ikke mindst via Digital Services Act også viser sig for så vidt angår de voksnes adgang til mere eller mindre fornuftigt indhold på de sociale medier.
Lovforslaget er tavst herom, men det må antages, at de relevante sociale medier som udgangspunkt skal ud at hente nye samtykker hos forældrene til børn og unge under 15 år d. 1. januar 2024.
Høringsfrist: 19. oktober 2023.
