Som videnarbejder er du sandsynligvis vant til at arbejde hjemmefra af og til. Men nok ikke alle ugens dage.
Her efter en uge har du sandsynligvis – ligesom vi – fundet ud af, at det kræver noget af os, som vi måske ikke er vant til i helt samme omfang.
Men for mange giver det også mulighed for fordybelse og koncentration til at løse nogle opgaver, som det ellers kan være svært at finde tid og rum til.
I UNITAS bruger vi fx tiden mellem kundeopgaver på at optimere og opdatere vores serviceydelser. Det næste er en version 2 af vores inspektionsrapport, der på mange måder kan sidestilles med en ISAE3000-erklæring. Men som udmærker sig ved at have et større fokus på selve den teknisk implementering af sikkerhedsforanstaltninger – vi har flere elementer fra ‘under motorhjelmen’ end fra helikopteren, og dermed bliver inspektionen meget konkret og brugbar. Vi laver ikke bare et “flyover” – vi lander og fikser det!
UNITAS anbefaler, at du bruger tiden på en række GDPR-relaterede opgaver. De er endda lovpligtige, hvorfor du allerede nu har din begrundelse for at få en tidsregistreringskode på plads og dermed et sted at parkere dine timer 😉
De opgaver, som du med fordel kan bruge kvalitetstid på, er bl.a.:
- Tilsyn af databehandlere
- Sikre at de databehandleraftaler, din virksomhed har indgået, også er indgået og gyldige
- Tjek om der er sket ændringer i de dokumenterede behandlingsaktiviteter og opdatere dokumentationen
- Review af risikovurderinger – ikke mindst vedrørende folks fjernforbindelser, som er udsatte for tiden
- Følge op på om evt. kortlagte gaps ved seneste risikovurdering er lukket eller få lagt en plan for at få dem lukket
- Læse op på hvilke nye krav og vejledninger, der er kommet, siden databeskyttelsesforordningen fandt anvendelse den 25. maj 2018 – og ja, der er sket en hel del!
- Få udført de kontroller, som du godt ved skulle have været udført, men ikke lige fundet tid til i en travl hverdag
- Træn dine medarbejdere i it-sikkerhed – hvis det halter for dig og virksomheden, kan I med fordel se på en leverandør af enkelt online-træning som Cyber Pilot der leverer økonomisk overskuelig træning hurtigt og fuldt integreret med Azure AD (brugerintegration)
… der er nok at se til, så det er bare at komme i gang!
Og skulle du få brug for råd, vejledning eller ressourcer til selve gennemførelsen, hører vi naturligvis gerne fra dig.
Rigtig god arbejdslyst!