CEO, men også meget erfaren compliance- & IT-sikkerhedsspecialist
Processer og dokumentation
Som iværksætter af flere omgange i flere brancher, har gjort mig i stand til at kende til et utal af arbejdsprocesser, ligesom mit virke som konsulent i over 20 år i en lang række af landets mellemstore og store virksomheder, har gjort mig i stand til at sætte mig ind i de enkelte virksomheder og deres arbejdsgange hurtigt. Dokumentationen heraf ligger derfor lige for og helt naturligt, da jeg også besidder en naturlig interesse for struktur, processer og et godt udført skrivearbejde.
It-beredskabsplaner, dataklassifikation, compliance-dokumentation efter standarder som ISO2700x, PCI DSS, ISAE3402, ISAE3000 m.m. Udarbejdelse af enkle som komplekse it-sikkerhedspolitikker. Erfaring med talrige compliance-, GRC- og ISMS-systemer.
Varetaget DPO-rolle i +5 år for flere virksomheder.
Teknik
Teknisk er det primært Microsoft produkter og services, som jeg har bred erfaring med. Mange øvrige produkter, services og tekniker har jeg også godt kendskab til.
Typisk har jeg afholdt workshops med teknikere, arkitekter og beslutningstagere, hvor jeg fortæller omkring hvilke regler der gør sig gældende fx med hensyn til kryptering, slettepolitik eller logning. Herefter følger en rådgivning om, hvordan man praktisk kan implementere disse tekniker samt sikre at de går hånd-i-hånd med retningslinjer for den gældende type af compliance fx GDPR.
Er der en gordisk compliance- eller IT-sikkerhedsknude, er jeg som regel mester i at løse knuden op og sikre, at I kan komme videre.
CEO-rollen
Al min faglige erfaring samt erfaring med at drive egen virksomhed bruger jeg i rollen som CEO. Min fornemmeste rolle er at sikre virksomhedens fremdrift, og det gør jeg gennem tætte dialoger med vores kunder og samarbejdspartnere, sikre høj kvalitet i leverance og en arbejdsplads, som den enkelte medarbejder føler sig velkommen, tryg og godt tilpas i.