Har du en Cloud-Exit-plan?
Med al den ballade der er efter Trumps genindtræden som præsident og noyb organisationen (none of your business), der påpeger, at det lige om lidt kan blive et meget stort problem at benytte de store US tech-giganter særligt i GDPR-sammenhæng, er det ekstra vigtigt, at du har en cloud-exit-plan for dine kritiske og vigtige systemer herunder systemer, der behandler persondata. Benytter du derfor en eller flere US-baserede tech-giganter som fx Microsoft, Google, SalesForce og mange flere til dine kernesystemer, herunder også din Outlook og evt. SharePoint-systemer med HR-data, er det på tide at have et alternativt gjort sig for øje. Eller i det mindste have vurderet og kende risikoen, som ledelsen har accepteret.
Tag et skridt tilbage og start med at udarbejde en cloud-strategi. Her vil du komme til at tage stilling til, baseret på data og muligheder, hvilke egne og eksterne krav og retningslinjer der er tale om, fx når der skal anskaffes et nyt HR-system. Må data ligge i cloud? Skal det være i EU? Skal det være et sikkert 3. land? Må det være US? Kan vi få data trukket ud? Kan vi flytte forretningsfunktionen til alternativ? … og mange flere spørgsmål bliver besvaret, så du er forberedt den dag, det må blive aktuelt at tage stilling til, om anvendelsen af en given leverandør pludselig er lovstridig eller stridig med egne krav, og der potentielt skal handles hurtigt.
Unitas har hjulpet organisationer med at udarbejde cloud-strategier. Vores erfaring er, at det er et værdifuldt styringsredskab, der hjælper med at træffe nogle meget vigtige beslutninger, eller i det mindste kende til risikoen, hvis man fx ikke kan få et alternativ. Og der er som regel altid et alternativ, hvis ellers man ser sig for, og ikke bare gør som alle andre – det bliver det ikke nødvendigvis rigtigt af!
Bliv inspireret af denne anonymiserede og forkortede cloud-strategi og kontakt os, hvis du vil have hjælp til udarbejdelsen af en cloud-strategi til netop jeres organisation.