Lasse Ingwersen

“Jeg kan alle IT-forkortelserne udenad, og sætter strøm til teknikken”

Lasse Ingwersen
Sikkerhed, teknik og projektledelse
lvi@unitas.consulting M: +45 178 198

Jeg har siden min start i branchen interesseret mig for sikkerhed, og har gennemført et ”hackers insight” kursus, fra før konceptet hed ethical hacking.

Compliance-efterlevelse = sikre tekniske implementeringer

Med konstant stigende compliance-krav er der et øget behov for sikre tekniske løsninger.
I UNITAS arbejder vi med tekniske implementeringer drevet af compliance-krav herunder relaterede politikker, processer, risikovurderinger og tilgængelig teknologi og ressourcer.

Jeg forestår på den baggrund at give den korrekte rådgivning og gerne også teknisk projektledelse eller selve implementering af sikre løsninger med baggrund i compliance-efterlevelse. Det sikrer vores kunder, at de får sikre løsninger og bruger ressourcer der, hvor det er allervigtigst og hvor risikoen for forretningen er størst.

Min erfaringsbagage kort fortalt…

Min årelange erfaring med teknisk projektledelse sammen med min Prince 2 uddannelse og certificering tilbyder en stærk gennemførelse af projekter, hvor særligt den tekniske del er i fokus, da jeg har ageret som seniorkonsulent på en bred vifte af backend server-produkter og cloud-services. Ikke mindst migrationsprojekter til enten hybrid eller rene MS365 cloud-løsninger inklusive aktivering af en lang række sikkerhedsfunktioner.

Jeg formår som teknisk projektleder at binde elementerne sammen i et fælles sprog, og skabe en god ånd om et projekt og dets gennemførelse for alle parter for på den måde, at opnå størst mulig succes med et givent projekt.

Mit tekniske fokus har primært været Microsofts infrastrukturprodukter og -services, som både driftsadministrator og konsulent gennem 10 år.

Jeg har bl.a. indgående erfaring med følgende Microsoft produkter og services:
MS365 services: Azure AD, Exchange Online, AIP, SharePoint Online, Intune Powershell og andre relaterede services.
On-prem: AD, Exchange i alle afskygninger, ISA/TMG.

Andre produkter og services: Quest migrationsværktøjer, sårbarhedsscanningsværktøjer.

Al arbejde kan leveres på dansk eller engelsk efter eget valg.

Fun facts om Lasse

Har været ansvarlig Administrator af ”Firewall One”

Søgte læreplads som kok, inden han tilfældigvis ramte IT-branchen og i stedet blev datamekanikerlærling (uddannelsen hedder nu datatekniker)

Har kun glemt sin PC derhjemme 2 gange i løbet af de sidste 17 år

Har taget kursus i Wise Package Studio til pakketering af MSI pakker

Har været bestilt som oversætter fra dansk til IT, da en gruppe ikke-tekniske personer skulle videreformidle deres behov for en app til en gruppe meget tekniske udviklere

Er klart sjovere end samtlige nuværende og fremtidige kollegaer

Benytter sig af ordsproget “if it ain’t fixed, don’t break it”